Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Komiker efter kræftsygdom: Hva’ så nu?

fredag 14, september - 2018 - kl. 19:00

Geo er en af Danmarks sjoveste komikere, og er især kendt for sin humoristiske tilgang til sin egen kræftsygdom. Fredag den 14. september gæster han MAGION med sit foredrag ”Hva´så nu?”, der er et sjovt og livsbekræftende foredrag, hvor Geo uden filter og med masser af humor vender sin kræftsygdom – og andre tragedier i sit liv – og fortæller, hvordan han har vendt dem til noget positivt.

Efter to omgange med kræft blev Geo endelig erklæret rask. Den lange rejse tilbage til hverdagen er hård og uforudsigelig. Efter at have overvundet kræft i både testikler og lunger, viser det sig at kampen om tilværelsen er mindst lige så hård. “Hva’ så nu?” er et foredrag om de store kriser, den store kærlighed, den største lykke og den største frygt.

Med foredraget ”Hva’ så nu” vender Geo tunge emner som sin fars terror gennem hele livet, sine karrieremæssige fejltagelser, sin kræftsygdom og sin skilsmisse –  alt sammen pakket ind i humor og sjove anekdoter, men uden alvoren går tabt.

Nogle forkerte karrieremæssige valg, en kræftdiagnose – og oveni det hele lige en skilsmisse også -har givet Geo meget modgang på både job- og privatfronten. Men selv, hvor det så allermest sort ud, har Geo formået at vende modgangen til noget positivt og er kommet tilbage på sporet hver gang. I processen med at rejse sig igen, fortæller Geo på uhøjtidelig og ærlig facon, hvilke redskaber han bruger mentalt, når han er allermest presset.

Foredraget bygger på Geos bøger ”Ikk’ for sjov” fra 2013 og ”Hva’ så nu?”  fra 2017. ”Ikk’ for sjov” er blevet en bestseller og trykt i fem oplag. Begge bøger er blevet meget positivt modtaget af læserne.

Som foredragsholder er Geo meget vellidt og kendt for at give sig tid til at tale med tilhørerne og trække publikum med ind i foredraget.

Billetprisen er 180 kr. inklusive gebyr / Billet inklusive buffet er 305 kr. inklusive gebyr

 

Der sælges nummererede siddepladser.

Foredraget starter kl. 19:00 og varer til ca. 20:15 inkl. pause og spørgsmål. Dørene åbner kl. 18.30

Spisning starter kl. 17.30

Detaljer

Dato:
fredag 14, september - 2018
Tidspunkt:
19:00
Begivenhed Kategori:

Arrangør

MAGION
Telefon:
32 22 49 60
E-mail:
kontakt@magion.dk
Hjemmeside:
www.magion.dk

Sted

Magion
Grindsted,