Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Master Class med Anna Maria Odell

onsdag 4, april - 2018 - kl. 19:00 - 22:00

I april måned er der igen mulighed for at deltage i Master Class i maleri for unge og voksne, der arbejder seriøst med maleriet. Billedskolen ved Billund Ungdoms- og Kulturskole byder velkommen i malersalen på Nordre skole i Grindsted til endnu et interessant møde med en samtidskunstner, der deler ud af sin kunnen.

April måneds kunstner er Anna Maria Odell. Hun har i mange år arbejdet med mønstre og struktur i abstrakt maleri for at opløse figurationen og komme tættere på det, hun især interesserer sig for – brud i strukturer og forvandlinger af forskellig art. Tilgangen er at bruge det private ”dagbogsagtige” maleri og enkelte regler, dette gælder i form og udførelse. Det resulterer i konstant afvejning af kontrol og ”fri kreativitet”; hvorved impulser sættes i system.

Hun arbejder i akryl, olie og akvarel, i både store og små formater.

Anna er uddannet ved det Kongelige Danske Kunstakademi 2000-2006. Hun kommer oprindelig fra Sverige, men bor nu på Vestkysten, Jylland.

Teamleder for kreative fag, Eva Lillegaard Hansen, fortæller, at billedskolens første Master Class var fuldt booket, og hun håber, at Billedskolen med det nye tilbud for unge og voksne kan imødekomme behov fra borgere i Billund Kommune og oplandet. ” På disse kurser får man personlig vejledning af en akademiuddannet kunstner, og samtidig kan man få ny inspiration og sparring med de andre deltagere”, fortsætter hun. Hver kunstner holder desuden et lille foredrag om deres kunst og deres syn på samtidskunsten.

Master Class foregår på to aftener: Onsdag 4. april 2018 kl. 19-22 og onsdag 25. april 2018 kl. 19-22

Malersalen Nordre Skole, Banegårdsvej 26, 7200 Grindsted.

Tilmelding kan ske på www.billundkultur.dk

 

Detaljer

Dato:
onsdag 4, april - 2018
Tidspunkt:
19:00 - 22:00
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

Billund Kulturskole

Sted

Malersalen, Nordre Skole
Banegårdsvej 26
Grindsted, 7200 Danmark
Hjemmeside:
www.billundkultur.dk