Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Mystik og kriminalgåder på Grindstedegnen

torsdag 15, marts - 2018 - kl. 19:30

Torsdag den 15. marts arrangerer Billund Kommunes Museer en spændende aften om mystiske hændelser, historiske kriminalgåder, og andre lyssky affærer på Grindstedegnen siden Middel-alderen. Områdets tidlige historie er blandt andet blevet skrevet af fredløse, spritsmuglere, tatere og faldne adelsfolk.

I foredraget vil registrator Carsten Sander Christensen kaste nyt lys over forskellige mystiske hændelser lige fra pestens tid til kriminalgåder, der har fundet sted her på egnen eller er blevet begået af vigtige personer, der havde tilknytning til egnen, op til nutiden.

Selv om Grindstedegnen gennem mange århundreder har været meget sparsomt beboet, har der alligevel igennem tiderne fundet mange mystiske og spændende hændelser sted.

Overtro har også spillet en vigtig rolle her på heden, så historier om hekse, trolde og andre væsener er der mange af her på Grindstedegnen. Nogle af dem vil blive fortalt denne aften. Retssager om søtrolde i Kvie sø samt hekseprocesser i nabosognene er ligeledes på programmet. Røverhistorier, politirazzia og drab på en gemen landsforræder og mystiske drab i Urup i 1850’erne bliver tilhørerne heller ikke forskånet for.

Det bliver en spændende aften i mystikkens og uhyggens tegn.

Kaffe og kage koster 25 kr. og kan bestilles ved tilmelding senest onsdag den 14. marts kl. 15.00 enten pr. mail museet@billund.dk eller telefon 79 72 74 90

Registrator Carsten Sander Christensen arbejder til daglig ved Billund Kommunes Museer og holder jævnligt foredrag om Grindstedegnen og afholder ligeledes cykelture med historiefortælling i lokalområdet.

 

Detaljer

Dato:
torsdag 15, marts - 2018
Tidspunkt:
19:30
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Billund Kommunes Museer

Sted

MAGION Biblioteket, mødelokale 2
Tinghusgade 15
Grindsted, 7200
Telefon:
32 22 49 60
Hjemmeside:
http://magion.dk/