Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Oplev CPH:DOX på Billund Bibliotekerne

tirsdag 20, marts - 2018 - kl. 19:00

Billund Bibliotekerne er i år en del af Danmarks store dokumentarfilmfestival CPH:DOX

Med DOX:DIREKTE inviterer vi til 2 aftener på biblioteket med visninger af premiereaktuelle dokumentarfilm og live-transmitterede samtaler med filmskabere, forfattere og eksperter.

Programmet åbner med Mette Holms filmisk refleksion over den prisvindende Politiken-fotograf Per Folkvers pludselige død og slutter med en længe ventet filmatisering af Jonathan Safran Foers bog: Om at spise dyr.

Tirsdag d. 20. marts kl. 19.00: Om sorgens betydning
Film: DEN NAT VI FALDT
Instruktør: Cille Hannibal
Producent: Bullitt Film

Cille mistede sin stedfar og Mette mistede sin mand, da fotografen Per Folkver faldt ned af en trappe og mistede livet. ’Den nat vi faldt’ er en film om tiden efter ulykken. Om sorg og heling, og om magtesløshed og viljen til at bevæge sig videre. For Cille var den
første impuls nemlig at filme sin mor i tomrummet efter det tragiske fald. Og det er der kommet en dybt personlig, men også dybt vedkommende film ud af, om en usædvanligtstærk kvinde. Og om hvordan savnet lever videre i gamle kassettebånd, den tomme lejlighed,
årstidernes skiftende dufte og – ikke mindst – de mange kasser med fotografier. (Dansk tale)

Efter filmen stiller vi om til et stort live talkshow, der vil byde på samtaler med bl.a. filmens instruktør Cille Hannibal, forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen (‘Sorgens Grundstof’, 2017), psykolog Ester Holte Kofod, der sammen med Svend Brinkmann er i gang med at undersøge sorgens kultur i Danmark, samt præst Kathrine Lilleør og psykolog hos Kræftens Bekæmpelse Jes Dige m.fl..

Arrangementet er gratis, men med et begrænset antal billetter.

Detaljer

Dato:
tirsdag 20, marts - 2018
Tidspunkt:
19:00
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

Billund Bibliotekerne

Sted

Magion Cafe mødelokalet