Få pladser tilbage til Camp True North

Arkivfoto


De første Billund-teenagere og forældre sad klar ved tasterne præcis klokken 9 torsdag morgen, da Børnenes Hovedstad åbnede for tilmeldingen af pladser til Camp True North i efterårsferien.

Capital of Children Office og Billund Kommune arbejder sammen med True North om campen, der bliver afviklet på Sdr Omme Skole, og hvor 15  af de 120 pladser er øremærkede til kommunens egne unge mellem 14 og 19 år.

– Vi synes, det er et rigtig godt tilbud til unge, som har lyst til at arbejde med at blive en lidt bedre udgave af sig selv og få redskaber til for eksempel at overvinde generthed, tage ordet eller skabe nye venskaber. Samtidig passer campen indholdsmæssigt godt ind i det arbejde, vi generelt gør i Børnenes Hovedstad for at sikre børn i alle aldre muligheder for at lære gennem leg. Derfor har vi også valgt at give et tilskud på de 15 Billund-pladser for at hjælpe lidt på vej, fortæller Mette Højborg, der er direktør i Børnenes Hovedstad.

Dermed skal det altså til at være, hvis du – eller en teenager omkring dig – kunne tænke dig fem dages intensivt samvær og sjov, der samtidig hjælper med at gøre dig til en bedre og mere fri udgave af dig selv. Der er stadig et par pladser tilbage med tilskud på. Så hvis du bor i Billund Kommune er 14-19 år og har lyst til at komme på camp, så gå ind på www.capitalofchildren.com og læs mere om, hvordan du tilmelder dig.