Ferielejligheder og udendørs fitness på vej på Annexvej


LAG Vejen-Billund har indstillet Grene Holiday House på Annexvej ved Billund til at modtage en halv million i tilskud til etablering af overnatningsfaciliteter på stedet.

Grene Holiday House er ved at ombygge ladebygningen på Annexvej til én stor feriebolig, som både skal udlejes til store grupper og som enkeltværelse. Ferieboligen får en stor terrasse og udsigt mod syd over Grene Gl. Kirkegård og og klitterne i Grene Sande.

Deudover vil indehaverne af Grene Holiday House på hestefolden plante frugttræer og anlægge en sti, så det er muligt at holde ind på vej forbi eller efter besøg på Den Gamle Kirkegård. Det forventes at der bliver opstillet udendørs fitness redskaber, der vil kunne benyttes af både gæster og lokalbefolkningen.

Projekterne er begge med til at styrke livet i lokalbefolkningen samt etablere arbejdspladser – både direkte og indirekte, lyder det fra LAG Vejen-Billund.