Fibermontør søges til GEV A/S


Kunne DU tænke dig at være vores nye Fibermontør? Søger DU et interessant og udfordrende job? Ønsker DU at gøre en forskel i en innovativ virksomhed, hvor vi møder kunderne med go’ energi?

Så er det måske dig vi søger!

GEV forsyner lokale kunder med el, varme, vand og fibernet til konkurrencedygtige priser. For at sikre en effektiv, professionel og dynamisk tilgang til vores kunder, og på tværs af virksomheden, mangler vi derfor den rette nye medarbejder til vores fiberafdeling.

Jobbet omfatter blandt andet:

  • Udskiftning af fiberudstyr efter investeringsplaner
  • Fejlfinding og fejlretning hos eksisterende fiberkunder
  • Installering af fiberudstyr og god kundeservice hos såvel nye, som eksisterende fiberkunder
  • Opbygning og udbygning af fibernettet
  • Test og dokumentation af arbejdets udførsel

Din profil:

  • Erfaring med fiber er en fordel, men ikke et krav. Vi sørger for den nødvendige oplæring og uddannelse
  • Du skal være serviceminded og være med til at sikre den gode kundeoplevelse
  • God til at samarbejde på tværs af flere faggrupper
  • Er vant til at arbejde selvstændigt og målrettet
  • Er struktureret og kan prioritere opgaverne, uden at noget bliver glemt
  • Du udviser initiativ, engagement og fleksibilitet
  • Er god til at overholde tidsfrister
  • Lyst til, og flair for IT samt IoT (Internet of Things)
  • Behersker dansk – både mundtligt og skriftligt.
  • Har kørekort B

Vi tilbyder:

  • Frihed under ansvar – du styrer i høj grad selv din hverdag og dine opgaver
  • Arbejde i en innovativ virksomhed, hvor du er med til at gøre en stor forskel
  • Gode faglige udviklingsmuligheder
  • En spændende og varieret hverdag
  • Gode kolleger
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pensionsordning og sygeforsikring
  • Madordning
  • Der stilles telefon og computer til rådighed for arbejdets udførsel
  • Organisatorisk er stillingen placeret under drifts- og projektchefen.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og CV allerede i dag til job@gev.dk, da vi løbende inviterer kandidater til samtaler. Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt og stillingen betragtes som ledig, så længe jobopslaget er at finde på vores hjemmeside: www.gev.dk

Vi ser meget frem til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte drifts- og projektchef Leif Jørgensen på telefon 22 18 02 86