Nye vilkår for fjernvarmen landet over betyder, at eksempelvis Billund Varmeværk fra årsskiftet kan se frem til at miste en årlig indtægt på omkring 9 mio kroner. Og det får varmeværket til at forudse en stigning i varmeprisen.

Hidtil har varmeåret i Billund strakt sig fra 1. juli til 30. juni og dermed fulgt varmesæsonen. Det har gjort det enkelt for varmeværket at opkræve korrekt betaling for varmeforbruget, når varmeåret sluttede. Men fra 1. januar 2019 skal varmeregningen følge kalenderåret, så årsopgørelsen kommer midt i varmesæsonen.

– Samtidig ser det ud til, vi mister muligheden for at henlægge overskud fra det ene år til det næste uden at betale skat af det. Tilsammen betyder det, at det bliver sværere at sikre en stabil varmepris fra år til år, forklarer direktør Nikolai Friis, Billund Varmeværk.

Og det mærker værkets forbrugere allerede i år.

Omlægningen til det nye regnskabsår betyder, at det nuværende regnskabsår sluttede den 30. juni, som det plejer. Derefter kommer der et kort regnskabsår på kun 6 måneder i efteråret, så værket kan starte på et nyt regnskabsår efter reglerne den 1. januar.

– Hvis vi fastholder prisen nu, tegner det imidlertid til overskud både i dette regnskabsår og frem til januar 2020. Et overskud, vi før kunne have brugt til at stabilisere prisen med – men som vi nu efter alt at dømme skal betale skat af. Derfor sænker vi varmeprisen i stedet. Så bliver pengene i vores forbrugeres lommer, og det er vel kun rimeligt, siger direktøren.

Men den lave pris holder ikke evigt. Prisen stiger nemlig igen fra 2020, når varmeværket mister sit grundbeløb, som er et beløb, værkerne har fået for at stille deres produktionskapacitet til rådighed, når der manglede strøm i elnettet. Den ordning fjernes og det giver umiddelbart Billund Varmeværk et hul i regnskabet på omkring 9 millioner kroner.

– Det er en stor del af vores samlede økonomi på 50-60 millioner, men vi gør hvad vi kan for at afbøde virkningerne. Billund Varmeværk har igennem flere år investeret i billigere energiformer, og det tager toppen af den prisstigning, vi ellers ville få, forklarer Nikolai Friis.