Fodboldskole med smil på læben og sved på panden


73 drenge og 14 piger har haft en fantastisk uge med masser af fodbold, teknik, sol og socialt samværd, til dette års fodboldskole, der er afviklet ved Billund Idætscenter.

– Der bliver grinet, kæmpet, lavet fis og ballede og øvet masser af øvelser og teknikker, og det er virkelig en dejlig flok, som udviser sammenhold på tværs af alder og byer, fortæller Henrik Damgaard der er en del af trænerstaben ved årets fodboldskole.

Fodboldskolen der har kørt siden mandag og slutter i morgen fredag, har dagligt kunne hente frisk frugt til deltagerene hos Martin Olesen ved den lokale REMA 1000.