Først løb de med ErhvervsFremme prisen 2014 – Nu napper de aftale med Boeing kampfly


Scandinavian Avionics med på vedligeholdelsesteam hos Boeing, på de nye Danske F/A-18 Super Hornet

Super Hornet giver store potentielle muligheder for Dansk industri.

Boeing har i dag underskrevet en aftale med Scandinavian Avionics, som udstikker rammerne for et potentielt samarbejde omkring service og vedligeholdelse, hvis Danmark vælger Boeings F/A-18E/F Super Hornet som fremtidens kampfly.
Boeing og Scandinavian Avionics undersøger muligheden for, at integrere virksomhedens ekspertise indenfor vedligeholdelse og reparation i et større service- og vedligeholdelseskoncept for Danske Super Hornet fly. Virksomhederne vil desuden skulle samarbejde om den nødvendige uddannelse, for at kvalificere Scandinavian Avionics til at vedligeholde flyelektronikken i en Super Hornet flåde.

Julie Praiss, Vice President for Boeings Tactical Aircraft & Weapons Support:

Vores arbejde med Scandinavian Avionics og andre virksomheder viser, at Boeing kan hjælpe den danske forsvarsindustri til at udnytte sine højt specialiserede kompetencer i en langsigtet plan for vedligeholdelsen af en dansk kampflyflåde – og bidrage til væksten i denne vigtige del af den danske økonomi.

Scandinavian Avionics følger to andre virksomheder – Danish Aerotech og IFAD – ind på det danske Super Hornet vedligeholdelsesteam. Boeing og virksomhederne vil samarbejde med Flyvevåbnet og US Navy om kosteffektive muligheder for service og vedligeholdelse af en dansk Super Hornet flåde.

Hardy Truelsen, som er grundlægger af det familieejede firma, er stolt over at Scandinavian Avionics er blevet en del af Boeings vedligeholdelsesteam for Danske Super Hornets:

Med en global forretning baseret på mere end 35 års erfaring indenfor flyelektronik ser vi frem til, at dykke ned i hvordan denne mulighed kan gavne vores virksomhed – og den danske industri generelt.

Samarbejde omkring service og vedligeholdelse af fly er et af flere områder, hvor Boeing ønsker at samarbejde med danske virksomheder for at understøtte den danske industris langsigtede vækstmuligheder. En økonomisk analyse, som konsulentfirmaet DAMVAD har udarbejdet for Boeing viser, at samarbejdet mellem den danske forsvarsindustri og Boeing kan resultere i skabelsen af mere end 10.000 jobs i Danmark og en forøgelse af Danmarks BNP med 6 mia. kr. over 20 år.

Lidt Fakta omkring partnerne:

HVEM ER SCANDINAVIAN AVIONICS
Scandinavian Avionics har hovedkvarter i Billund og med 11 internationale afdelinger, leverer The SA Group komplette løsninger af flyelektronik, – alt arbejde fra design, installation, certificering, vedligeholdelse, reparation og hovedeftersyn til konsulentydelser og træning af piloter og teknikere. De primære forretningsområder er større helikoptere, business jets, regionale passagerfly samt forsvarselektronik.

BOEING DEFENCE, SPACE & SECURITY
Boeing Defense, Space & Security er en del af The Boeing Company, en af verdens største virksomheder indenfor forsvars-, rumfarts-, og sikkerhedsindustrien, med speciale i innovative og kundeorienterede løsninger – og er tillige verdens største producent af militære fly. Boeing Defense, Space & Security har hovedkvarter i St. Louis, Missouri. Virksomheden har en årsomsætning på USD 33 mia. og har 56.000 ansatte verden over.

Foto: Boeing Photo