Folketingsmedlem besøgte Produktionsskolen

Privatfoto


Produktionsskolen i Grindsted har i denne uge haft besøg af folketingsmedlem Troels Ravn, der ville tale med eleverne på de forskellige grene af skolen.

– På Produktionsskolen er mulighed for at få faglige færdigheder gennem praktisk arbejde på værksteder, praktikforløb, coaching, social fællesskab gennem fælles arrangementer både på skolen og i bylivet, og ikke mindst tilbydes eleverne vejledning i forhold til uddannelse og job, fortæller forstander Helle Lykkeberg Korgaard i den pressemeddelelse om besøget.

Ifølge hendes tog eleverne godt imod folketingsmedlemmet, der interesseret spurgte ind til, hvad de unge ønsker for fremtiden. Her blev nævnt alt fra lastvognschauffør, HF, KUU til SOSU. Mange af eleverne udtrykte stor tilfredshed med forløbet på Produktionsskolen, fordi der var plads til, at man kan få tømt rygsækken og blive klar på den uddannelse, der passer til den enkelte.

Efterfølgende havde ledelsen en drøftelse med Troels Ravn og her kunne viceforstander og EGU vejleder Ole Marcussen fortælle, at 75 pct af de EGU-elever, der færdiggjorde deres uddannelse i 2016 er udsluset til enten arbejde eller anden uddannelse.