For få tilmeldinger til Håndboldens Dag


Planen var at give håndbolden i Vorbasse et boost og få flere børn og unge aktiveret indenfor sporten, da Vorbasse KFUM besluttede sig for at arrangere Håndboldens Dag i Vorbasse Fritidscenter i morgen lørdag.

Men for få tilmeldinger betyder at arrangørerne nu aflyser begivenheden.

– Jeg tror, det er fordi mange af de større klubber i Vejle og Kolding kører med håndboldskoler i øjeblikket, så de trækker mange af de unge her fra Vorbasse, siger aktivitetsformand Mathias Jensen fra Vorbasse KFUM.

Aflysningen får dog ikke klubben til at give op.

– Vi prøver igen på et senere tidspunkt i år eller næste sommer, lyder det med et smil fra Mathias Jensen.