Forældre hyrer komiker til generalforsamling

Standup-komiker Anders Fjelsted. PR-foto


For at lokke flere med til årets generalforsamling i Billund kommunale dagpleje, har forældrebestyrelsen hyret en standup-komiker til at komme og give et indblik i sin hverdag som forælder.

– Vi har været klar over at vi skulle tænke ud af boksen for at tiltrække flere forældre. Generalforsamlingen er et vigtigt arrangement i den kommunale dagpleje, da det er her forældrene kan få indflydelse. Så derfor har vi i forældrebestyrelsen valgt at hyre Anders Fjelsted, som vil tale om sit eget familieliv, forældrerollen far, mor og børn, siger formanden for forældrebestyrelsen Tina Larsen om baggrunden for det lidt usædvanlige tiltag.

Der er sidste tilmelding til årets generalforsamling allerede i aften, torsdag.