Formand for DSU uenig i VU’s invitation af Hizb ut-Tahrir


Byrådsmedlem og formand for DSU Sydjylland, Simon Nicolajsen Jørgensen er uenig i VU’s vurdering, når man har valgt at invitere den ekstreme organisation Hizb ut-Tahrir til en debat:

Hvem en lokal VU afdeling inviterer til deres arrangementer, er deres egen sag.

– Så det vil jeg ikke blande mig i. Men jeg vil ikke selv invitere Hizb ut-Tahrir til et arrangement. Jeg forstår godt,  at man vil have debatten, men jeg synes ikke man skal give dem opmærksomhed eller taletid. For det er også dét, de lever af. Vi skal ikke give dem endnu en platform. Jeg har respekt for VU’s vurdering, men jeg ville have vurderet anderledes.”