Formodet computertyve er anholdt

Modelfoto


To mænd fra Vorbasse er blevet anholdt i forbindelse med et indbrud på Vorbasse Skole forleden, hvor der blev stjålet computere.

Politiet fik efter indbruddet et godt tip om hvem det kunne være, da der var nogle specielle kendetegn ved tyven. Derfor tog Sydøstjyllands Politi ud til en adresse i Vorbasse, hvor to mænd på henholdsvis 38 og 30 år blev anholdt.

De to sættes ifølge Jydske Vestkysten blandt andet også i forbindelse med tyveri af bærbare computere fra Vorbasse Fritidscenter.