Forrygende koncertdag for både små og store

Fra sidste års Open Air i LEGOLAND hvor blandt andre Rasmus Seebach stod på scenen.


End ikke udsigten til et skybrud kunne ødelægge den gode stemning ved årets Open Air koncert i LEGOLAND Billund.

Med jubel og hvin blev indgangen til koncertområdet åbnet og forventningsfulde børn og unge løb i fuldt firspring ind på eventpladsen for at få en plads helt tæt på scenen. Her kunne gæsterne se frem til en dag spækket med genkendelige hits fra nogle af Danmarks allerstørste musiknavne.

– Vi har glædet os rigtig meget til koncertdagen, da vi ved, at det er en særlig dag for mange familier og venner. Og med en udsolgt koncert og publikums enorme begejstring og glædesudbrud taget i betragtning, kan vi konstatere, at årets Open Air Koncert endnu en gang har været en succes, siger Claus Pedersen, eventchef i LEGOLAND.

– Når LEGOLAND inviterer til Open Air Koncert er det altid med et særligt fokus på familiens yngste medlemmer, så de kan komme helt tæt på deres store idoler. I år var det MGP vinderne, Burhan G, Christopher, Djämes Braun og Rasmus Seebach, der var på scenen. Som prikken over i’et kiggede City Bois forbi til alles store overraskelse og underholdte parkens gæster med deres naturlige popstjernecharme, lyder det fra LEGOLAND.

Burhan_G til OPen Air 2015 publikum til LEGOLAND_Familie_Open_Air 2015 City_Bois til LL OPen air 2015

Foto: LEGOLAND