Fortællingen om Hittehathatten

De eneste medvirkende i stykket 'Hittehathattens Hemmelighed' er Ivonne Cadovius og Flemming Bang. Foto: Steen Dohn, Team Teatret


Den 13. og 14. april spiller Team Teatret fra Herning to forestillinger for børn i Billund og Grindsted.

Forestillingen Hittehathattens Hemmelighed, der er rettet mod de 3-6 årige børn, er baseret på en lang række af Halfdan Rasmussens rim for børn og barnlige sjæle. I forestillingen møder vi Ivonne og Flemming, der må en tur forbi glemmekassen, hittegodskontoret og endda banken, fordi Flemming har mistet sin ene sko. Ivonne og Flemming finder både himsterregimser, dippeduttern, himpegimper, blå sløjfer, stærekasser og en lille grønært. Tingene hober sig om, men skoen er væk. Hvor henter man så hjælp – måske hos en magisk hittehathat?

De eneste medvirkende er Ivonne Cadovius og Flemming Bang fra Team Teatret.

Hittehathattens hemmelighed vises i Magion, mødelokale 2 og 3 mandag d. 13. april kl. 10.00-10.30 og i Billund Centret tirsdag d. 14. april kl. 9.45-10.15

Gratis billetter bestilles via billundbib.dk

Foto: Steen Dohn, Team Teatret