Fortjent pizza i vinterpausen

Nihat fra Cafe S var glad for det store rykind af dygtige fodboldpiger fra BillundSkolen.


De kunne ikke lade være med at tale om hverken fredagens regionsfinale eller de mulige kommende modstandere i landskvartfinalen, da fodboldpiger og trænere mødtes til pizza på Cafe S i Billund mandag eftermiddag.

BillundOnline havde inviteret hele truppen på pizza efter den formidable finale i fredags, som altså endte 4-1 til BillundSkolen. En sand gyser, der måtte ud i forlænget spilletid.

Nu er der vinterpause og til foråret går det løs igen. Muligvis mod en modstander, der indtil videre i skolefodboldturneringen har en målscore på imponerende 51-0….