Frisk bagværk til børn og ældre

Her bliver der bagt boller i massevis i skolekøkkenet på Vorbasse Skole. Privatfoto


Der var lukket i alle filialer af Sparekassen Kronjylland i dag – selvom banken i dag ellers kunne fejre sin 190 års fødselsdag.

Alle ansatte var nemlig ikke på deres pladser, men i stedet ude i lokalsamfundene rundt omkring for at lave frivilligt arbejde.

Billund-filialen gik til blandt andet til hånde både på Sydtoften i Grindsted og på Billund Plejecenter – og eftermiddagen blev brugt på håndboldtræning med LykkeLiga-børnene.

Vorbasse-filialen var i køkkenet fra morgenstunden, hvor hjemkundskabslokalet på Vorbasse skole blev indtaget. Her blev der bagt boller, kagemænd og lagkage til blandt andet børnene i børnehaven Andedammen og de ældre på plejecentrene i Vorbasse og Hejnsvig. Også pensionisterne i eget hjem fik besøg af sparekassens folk, der havde friskbagte boller med.