Genåbnet tunnel stod under vand

Den høje vandstand i tunnelen gjorde det næsten umuligt for cyklister at komme igennem. Foto: Billund Photo.


Weekendens massive nedbør betød oversvømmelse i den netop genåbnede tunnel under Grindstedvej i Billund. Dermed kunne man forledes til at tro, at håndværkerne ikke lige havde fået renset kloaksystemet i tunnelen efter den månedlange afspærring.

Men det er ikke tilfældet, lyder det fra Billund Kommune:

– Vandet opstod fordi relæet til pumpen var slået fra. Den kører nu og vandet er således væk igen, fortæller teamkoordinator ved Park & Vej i Billund kommune, Susanne Borgvardt Jensen.