Genbrugsguld og affaldssortering


Torsdag den 16. maj kan du opleve spændende aktiviteter, få god inspiration og et indlæg ved Lise Vandborg under temaet ’Genbrug’. Det sker når Danmarks største oplysningskampagne om FN’s 17 verdensmål besøger Billund og Grindsted.

 

Billund og Grindsted er blandt 48 byer, der i løbet af sommeren 2019 får besøg af oplysningskampagnen ’Danmark for målene’. Kampagnen består af seks temadage med aktiviteter for hele familien og inspiration til, hvordan du kan bidrage til verdensmålene i din hverdag. Arrangementerne afholdes på Centertorvet i Grindsted og Byens Plads i Billund.

 

Tema: Genbrug og cirkulær økonomi

Den første temadag afholdes torsdag den 16. maj. Her kommer det bl.a. til at handle om, hvor stor en forskel det gør, når vi genbruger ting, sorterer vores affald og lader råstoffer køre i ring. ​Igennem forskellige aktiviteter kan du lære mere om verdensmålene. Du kan tage børnene med på skattejagt, tage en selfie med dit verdensmål, prøve virksomheders nye løsninger i forhold til verdensmålene eller tippe en 17’er, imens du nyder en kop kaffe.

 

Mød Lise Vandborg

På hver temadag er der er der et indslag på hovedscenen. Torsdag den 16. maj får vi besøg af Lise Vandborg, som er blogger, instagrammer og influencer. Lise er sammen med sin mand Michael Stig Christensen bedre kendt som ”Lise og Michael”, der vandt TV programmet ”Nybyggerne” i 2016, hvor de ene og alene brugte genbrugsmøbler eller selvbyggede møbler i indretningen. Lise vil give inspiration til at genbruge og upcycle til både hjemmet og garderoben.

 

Verdensmålene lokalt 

I Grindsted åbner Per Nyhus, Formand for Teknik og Miljøudvalget temadagen.

Du kan også møde lokale genbrugseksperter fra Billund Kommunes affaldsteam og Affalds- og genbrugscenter. Bliv klogere på hvor dit affald ender, når du har afleveret det på genbrugspladsen og tag kampen op mod familie og venner i ‘Den Store Sorterings-dyst’.

I Billund kan du møde frivillige fra Blå Kors’ Genbrugsbutik, som vil sælge lækre genbrugsvarer og give inspiration til, hvordan du giver genbrugsting nyt liv.

 

Fakta

Sted:
Byens Plads, Billund og Centertorvet, Grindsted

Tid:
Torsdag den 16. maj kl. 14.00-18.00

Indslag v. Lise Vandborg:

Billund: Kl. 14.00

Grindsted: Kl. 15.00

 

Kommende arrangementer:

Fredag den 7. juni. Tema: Sundhed.

Fredag den 28. juni. Tema: Emballage.

Fredag den 16. august. Tema: Fødevarer.

Fredag den 6. september. Tema: Natur.

Fredag den 27. september. Tema: Energi.

Læs mere her:

https://billund.dk/borger/kulturogfritid/danmark-for-maalene/

https://www.danmarkformaalene.dk/