Genopstiller for at gøre arbejdet færdigt

Privatfoto


Den 62-årige venstrekvinde Majbrit Rasmussen fra Hejnsvig har været med til at sætte flere nye ting i gang i det byråd hun sidder i nu. Og det vil hun gerne have lov at gøre færdigt, og det er blandt andet derfor hun har valgt at genopstille til byrådet.

– Det være sig plads til alle vore børn, hvor de nu engang skal være, flere cykelstier, der skal forbinde kommunen og på Familieområdet, hvor jeg har siddet i udvalget i snart fire år, siger Majbritt Rasmussen.

Derudover ser hun også gerne flere tiltag indenfor den grønne omstilling, indenfor turisme og den offentlige transport.

Spidskandidat Stephanie Storbank er enormt taknemmelig for at Majbrit Rasmussen har tid og lyst til endnu en periode i politik:

– Jeg kender Majbrit som en meget engageret politiker, der kæmper for det hun tror på og hvis hjerte banker for landdistrikterne, siger Storbank i en pressemeddelelse.