GGIF videre i pokalen – Filskov i ilden i aften

Modelfoto


Jyllandsserieherrerne fra GGIF Håndbold sikrede sig i aftes videre avancement i landspokalturneringen. Hjemme i Lynghallen tog herrerne imod 3. divisionsholdet fra Tinglev Lundtoft Sydstjernen, der blev besejret 24-19.

Dermed er Grindsteds jyllandsseriemandskab klar til 5. runde i landspokalturneringen, og spændende bliver det om holdet skal have Filskovs herrer med.

Filskovs serie 2-mandskab spiller i aften kl. 20.15 hjemme i Viadukthallen til pokalopgør mod Vamdrup, der til daglig begår sig noget højere oppe i rækkerne. Aftenens modstander spiller nemlig i 3. division, så det vil være noget af et scoop hvis Filskovs herrer vinder. Men med det rette opbakning i aften i Viadukthallen kan alt lade sig gøre.