GGIFs håndboldherrer til tops i serie 1

Arkivfoto


Grindsted håndboldherrer i serie 1 strøg i aftes til tops i tabellen, da holdet vandt sin tredje kamp i træk.
Denne gang gik det ud over Brande HK, der på egen bane blev besejret 22-37, i en kamp hvor det til tider kneb med koncentrationen i Grindsteds forsvar. Heldigvis var målmand Rasmus Jacobsen stabil i målet med 20 redninger.

Til gengæld fungerede GGIFs angreb, og ikke engang en mandsopdækning af Nicklas Bjørn Jensen hjalp Brande, for det gav blot plads til de øvrige Grindsted-skytter.

Således blev Emil Larsen topscorer for gæsterne fra Grindsted med 9 mål, mens Nicklas Bjørn Jensen blev noteret for 8 mål.

Med 15-måls sejren indtager Grindsted nu førstepladsen i serie 1 med maksimumpoint for 3 kampe. Næste kamp er hjemme i Lynghallen søndag den 30. oktober kl. 16, hvor rækkens nummer to, Funder, kommer på besøg.

GGIF målscorere:
Emil Larsen 9, Nicklas Bjørn Jensen 8, Alexander Jacobsen 7, Simon Hansen 6, Thomas Theilgaard 4, Jacob Møller Larsen 2, Armin Dzaferspahic 1.