Gintberg kickstarter efteråret i MAGION

PR-foto


Det er improvisationens og de skæve betragtningers mester, Jan Gintberg, som markerer starten på et kulturefterår i MAGION – et efterår der også byder på et stort Queen-show, cirkus for børn og den traditionelle julekoncert.

Budskabet som Jan Gintberg turnerer med i sit anmelderroste show ”Død eller leende” er lige så aktuelt nu, som i kølvandet på coronakrisen.

–  Jeg betragter det som min livsopgave som komiker at minde folk om at grinet er et ret unikt smøremiddel vi mennesker har udviklet. Efter en af de mere triste og langstrakte perioder i historien, er det tid til at vi kommer ud af ekkokamrene og vælger mellem latteren eller et forholdsvis trist liv i sort/hvid, siger Jan Gintberg.

Skulle man trænge til et godt grin, så er der fortsat få billetter tilbage. De kan købes via ticketmaster.dk eller i MAGION.

Allerede den 30. september åbner MAGION dørene for en medrivende showkoncert med One Night Of Queen. Verdens måske bedste Queen-cover band. Billetterne er til salg og der er kun få tilbage. I efterårsferien gæster Cirkus Mascot igen MAGION den 16. oktober.

Kulturprogrammet fortsætter i november måned med Stjernernes Jul med Annette Holm den 16. november. Allerede efter få dage blev arrangementet udsolgt. Julekoncerten den 10. december med Anders Blichfeldt er der fortsat billetter til. Koncerten bliver et kærkomment gensyn med en artist, hvis julekoncerter publikum i MAGION tidligere har taget meget flot imod.