Gratis wellness til Challenge-damer


Når deltagerne til årets Challenge Women Billund er kommet i mål efter fem kilometer løb i det østlige Billund, så står Lalandia klar til at invitere deltagerne i Aquadomes wellness. Og deltagerne får endda området for sig selv, for adgangsbilletten gælder fra kl. 20 hvor alle almindelige gæster har forladt stedet.

– Det bliver eksklusivt for dem, der har deltaget i løbet – så de har det hele for sig selv. Udover de sædvanlige wellness muligheder som spa, sauna etc., vil der i dagens anledning være koldtvandskar og sauna gus – specielt til deltagerne, lyder det fra arrangørerne af Challenge Women Billund.

Challenge Women Billund finder sted fredag den 12. juni i området omkring Lalandia.

 

Foto: Challenge Women 2014