Grindsted afspærres til stor sportsbegivenhed


Så er det i morgen torsdag, at PostNord Danmark Rundt enkeltstarten finder sted i Grindsted. Det vil naturligvis betyde noget for den lokale trafikafvikling nogle timer i og med der er nogle sikkerhedsmæssige foranstaltninger i form af afspærringer, så rytterne kan komme sikkert rundt på ruten.

Allerede i aften onsdag afspærres flere parkeringspladser i midtbyen omkring Birketorvet, Banegårdsvej ved Nordre Skole, Vesterbrogade ved Sygehuset og ved siden af Grindsted Midtpunkt.

Torsdag morgen afspærres Vesterbrogade fra lyskrydset frem til Engvej. Det betyder at beboere på Floravej og Søtoften skal parkere ved det gamle Rema eller et andet sted, hvis de skal ud og køre fra 8.00 til 17.30.

Resten af ruten afspærres fra klokken 14.00. Nogle steder lidt senere, men som udgangspunkt skal man regne med klokken 14.00. Ruten bliver fuldstændig spærret – undtaget er enkelte steder hvor udrykningskøretøjer kan komme frem.

De gader og veje, der ligger ud til ruten vil helt være lukket for ind- og udkørsel fra klokken 14.00 til klokken 17.30 torsdag. Det gælder:

Nørregade, dele af Nygade, Mejerigården, Nørre Alle, Nørreled, Tronsø Parkvej, Skovstien, Ågeslundvej, Tranevej, Lundhedevej, Melhedevej, Klosterhedevej, Lynghedevej, Nørhedevej, Sønderhedevej, Tiphedevej, Kronhedevej, dele af Loftvej, dele af Nollund Kirkevej, dele af Urupvej, dele af Juellingsholmsvej, dele af Grindsted Landevej, dele af Morsbøl Skolevej, dele af Morsbølvej, Morsbøl Søvej, Sydtoften, Enevej, Jasminvej, Vedbendvej, Kvædevej, Tjørnevej, Ahornvej, Tinghusgade, Kastanie Allè, dele af Solvej, dele af Banegårdsvej.

Det vil flere steder på ruten være muligt for gående og cyklister at krydse ruten – når der altså ikke lige kommer en rytter susende. Så det bedste råd vi kan give dig i morgen: tag cyklen hvis det på nogen måder er muligt.