Grindsted får sit 3. posthus

Foto: Bike Concepts facebook side


Den fortsat stigende nethandel får PostNord til at åbne endnu et posthus i Grindsted. Det er Bike Concept på Nørregade 11, der 6. december slår dørene op til et posthus – det 3. af slagsen i Grindsted.

– Det er en stor glæde, at vi med det nye posthus kan øge tilgængeligheden og gøre det endnu lettere for borgerne i Grindsted, når pakkerne fra den stigende nethandel skal hentes og sendes, siger Anja Trøjborg, distriktschef i PostNord.

Posthuset hos Bike Concept får åbent mandag-torsdag fra kl. 10.00-17.30, fredag fra kl. 10.00-18.00 og lørdag fra kl. 10.00-13.00.

Her kan kunderne hente og sende pakker og breve samt købe frimærker og pakkeporto.

I forvejen har Grindsted-borgerne mulighed for at benytte posthusene hos Kvickly og Q8.