GSK Liga henter Adrian Gala

Foto: PolskiZuzelpl


GSK liga har sikret sig endnu en kører til næste sæson i speedwayligaen.

Det er den 24-årige polak Adrian Gala, der er registreret som B-kører og som kører for den polske klub Start-Gniezno, hvor han var en af de bærende kræfter sidste år.

– Adrian Gala sluttede fornuftigt på den polske snitliste, hvor især hans enorme stabile niveau var værd at bide mærke i. Adrian har tilmed også erfaring fra den danske liga, og den svenske liga. Det bliver godt at få Adrian med på holdet. Vi tror på, han har hvad der skal til for at slå igennem, skriver GSK Liga i en pressemeddelelse.