GSK Ligas semfinale blev aflyst

David Bellego skulle gerne fortsætte den formstærke stil i Outrup aften. Foto: René Lind Gammelmark


GSK Liga skulle i aftes forsøge at sikre sig en plads i årets DM-finale i speedway, men løbet måtte aflyses efter kun ganske få gennemførte heats.

En stærk utilfredshed hos kørerne med banens beskaffenhed var hovedårsagen til at gårsdagens speedway-semifinale på Vojens Speedway Center blev aflyst efter kun tre afviklede heats.

Allerede i tredje heat styrtede en af kørerne og måtte hentes på banen af en ambulance. Og som speedwayreglerne foreskriver kan der ikke køres igen, før der er en ny ambulance til stede på speedwaycentret. Netop nummer to ambulance til at stå standby måtte man vente næsten en time på, og således var der efter en time kun kørt to heat.

Endnu et styrt i fjerde heat betød, at både stævneledere og dommer blev sendt på banen for at tjekke dens beskaffenhed efter flere utilfredse meldinger fra kørerne.

Og efter at have kigget nærmere på baneforholdene besluttede løbsledelsen at aflyse de resterende heats – og dermed også aftenens semifinale.