Håndboldspillere fik besøg af isbilen

Foto: Lene Møller Kristensen


Vejret var godt og spillerne var dygtige. Derfor vankede der i går en overraskelse til håndboldspillerne i Billund IF Håndbold til mandagens træning.

Alle spillere fra U6 til U9 fik lov at løbe til isbilen, der bakkede til Billund Idrætscenter.

– Det her er både en måde at forkæle spillerne på, og en måde at få fortalt, at håndbold i Billund er andet og mere end boldspil i en hal. Det er også alt det ved siden af; det sociale og det hyggelige, siger bestyrelsesmedlem i BI Håndbold, Lene Møller Kristensen.