Hejnsvig-spejdere deler suppe ud

Arkivfoto


I anledning af Danmark Spiser Sammen-ugen i denne uge stiller KFUM-spejderne i Hejnsvig sig op foran Dagli’Brugsen i byen onsdag aften for at servere suppe for alle interesserede. Tanken er at spise sammen med andre – som netop er hele hovedtanken med Danmark Spiser Sammen:

– Vi synes, det var en god ide med Danmark Spiser Sammen og det ville vi gerne støtte op om på en måde hvor vi gør noget for byen og involverer vores spejdere i det, siger bæverleder Rene Eriksen om baggrunden for suppeserveringen onsdag mellem 17 og 18.30.

Spejderne har flyttet deres ugentlige møde op midt i byen, så der vil også være aktiviteter som børnene kan deltage i.