Helmut Lotti giver koncert i MAGION

PR-foto


Der bliver pop og schlager for alle pengene, når MAGION næste forår byder publikum indenfor til koncert med den belgiske sanger Helmut Lotti. Sammen med The Golden Symphonic Orchestra gæster han Grindsted, som det eneste sted i Syddanmark og én af blot fire koncerter i Danmark næste år, for at præsentere sit nye album.

Der er ikke færre end 22 musikere i The Golden Symphonic Orchestra, som Helmut Lotti netop har afsluttet sin meget anerkendte og succesfulde ”Comeback Tour” i Tyskland, Østrig, Schweiz og Skandinavien. Samtidigt har Helmut Lotti arbejdet på sit nye album, som udgives til efteråret.

At det nu er lykkedes MAGION at hente en absolut musikalsk verdensstjerne til Billund Kommune, er resultatet af flere års hårdt arbejde.

– Vi har overbevist dem, der trækker musiknavne til Danmark om, at vi kan levere varen og nu står vi med et kæmpenavn inden for schlager- og popmusikken på plakaten. Nu skal vi i arbejdstøjet og sikre publikum en fantastisk oplevelse med Helmut Lotti, fortæller eventmanager Mads Søbye Helbo.

Billetter til koncerten den 7. marts næste år sættes til salg nu på onsdag den 16. maj fra kl. 10.