Historisk flot regnskab i Sparekassen Kronjylland

Arkivfoto


Afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland i Billund, Jørgen Ingemann Møller, er en glad mand. Han glæder sig over et flot regnskab og ingen yderligere nedskrivninger i Sparekassen Kronjylland, som i 2015 overtog Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse.

Sparekassen Kronjylland har lige siden finanskrisen investeret i vækst og i afdelinger, hvor kunderne har deres egen personlige rådgiver. Og det giver resultater. Årets halvårsregnskab er således det bedste i Sparekassens snart 190-årige historie.

På bundlinjen står 236 millioner kroner før skat for halvåret, og det er en markant forbedring fra 172 millioner kroner i 2018.

Det er et meget flot halvårsregnskab, og det bekræfter os i vigtigheden af at turde gå mod strømmen, så vi kan fastholde og tiltrække nye kunder. I en tid, hvor meget foregår digitalt, ønsker kunderne stadig at have en personligrådgiver, de nemt kan få fat i. Det mærker vi en tydelig efterspørgsel på også her i afdelingen, og kunderne kontakter os for eksempel, når de overvejer at købe bolig eller bil, skal giftes, eller måske går på pension, forklarer afdelingsdirektør i Billund, Jørgen Ingemann Møller.

Sparekassen Kronjylland har for nylig haft besøg af Finanstilsynet, hvor sparekassens kreditkvalitet blev gennemgået. Det gav ikke anledning til ekstra nedskrivninger fra Finanstilsynets side.r det kommer til nye kunder, så tror jeg da også, at ordentlighed betyder noget – at vi har styr på tingene, slutter afdelingsdirektøren.