Hjælp kommunen med at forbedre bredbåndsforbindelserne

Arkivfoto


Hvis du bor i et område af Billund kommune, hvor der er problemer med mobil- og bredbåndsdækningen, så hører kommunen gerne fra dig. Kun hvis kommunen kender til problemet, kan de hjælpe med at løse problemet og få hullerne i forbindelsen dækket.

– På www.tjekditnet.dk kan du slå din adresse op og se, hvilke udbydere, der leverer dækning i dit område, og hvilken teknologi, der er den mest optimale. De data vi får fra dig, bruger vi i den dialog, som vi har med teleindustrien, hvor vi i samarbejde arbejder på at skabe en bedre dækning, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Via dette link kan man finde flere informationer om hvordan man melder ind til forvaltningen, hvor man oplever problemer med dækningen.