Hjemmesejr gav fjerdeplads

Hjemmesejr til Billund mandag aften - takket være to scoringer af Alexander Plagborg.


Med en 2-1 sejr hjemme mandag aften over Hover rykker Billunds førstehold op på fjerdepladsen i serie 2.

Hjemmekampen mod Hover blev også lige nøjagtig så spændende for forventet, men Billund fik den bedst tænkelige start, da Alexander Plagborg allerede efter 5 minutters spil nettede til 1-0 på en fremragende assist fra Nicolai Dollerup. Men kampen var blot et kvarter gammel da Hovers Danny Lissau Thomsen udlignede til 1-1 – der også var stillingen ved halvlegen.

Først efter knap en times spil lykkedes det igen Alexander Plagborg at vriste sig fri af Hover-forsvaret og sætte bolden ind til 2-1 – kampens resultat.

Trods de to scoringer fra unge Plagborg, så stemte tilskuerne en stærkt kæmpende Jepe Eriksen ind som kampens spiller.

Allerede torsdag skal førsteholdet i aktion igen, hvor turen går til det østjyske til et møde med FC Horsens. Næste lørdag er der så hjemmekamps-weekend med en masse hjemmekampe for Billund på programmet. Her møder Billunds serie 2-mandskab Hornsyld, der lige nu ligger i den tunge ende af tabellen.