Hjemmeside skal give bedre information om projekter

Arkivfoto


I bestræbelserne på at informere borgerne bedst muligt omkring de mange byudviklingsprojekter rundt om i kommunen, har Billund Kommune lanceret en underside til sin hjemmeside, der skal give et bedre overblik.

– Det er ingen hemmelighed, at udviklingen i Billund Kommune går stærkt. Antallet af anlægsprojekter overstiger langt den forventning mange normalt vil have til en kommune med godt 26.500 indbyggere. Af samme grund kan det være vanskeligt at holde overblik over alle de større kommunale og private bygge- og udviklingsprojekter, som finder sted inden for kommunegrænsen. Derfor lancerer Billund Kommune nu en ny hjemmeside: byudvikling.billund.dk, fortæller kommunen i en pressemeddelelse.

Siden vil løbende blive opdateret og udbygget med relevant indhold omkring udviklingen i kommunens by- og landområder.