Hr. Weyse gæster MAGION

Foto: Mike Kollöffel


Skuespilleren Jens Jacob Tychsen, der spiller figuren Edward Weyse i tv-serien Badehotellet, kommer til februar forbi MAGION i Grindsted.

Her optræder ham med et musikalsk foredrag om Badehotellet.

“Jens Jacob Tychsen tager på underholdende vis publikum med på en forrygende tur bag kameraet og fortæller historien bag den elskede TV2-serie Badehotellet, der har taget hele Danmark med storm”, skriver Magion i en pressemeddelelse om arrangementet.

Publikum vil bl.a. høre om Jens Jacob Tychsens arbejde med rollen som den flamboyante Edward Weyse, sangene fra dengang og samarbejdet med skuespillere og karakterer.