Hvem skal være Årets Forening?


Igen i år er Billund kommune klar til at uddele både pris og ære til Årets Forening. Det er Frivilligrådets vandrepokal der uddeles til en af kommunens foreninger i forbindelse med Frivillig Fredag, som er den sidste fredag i september.

Pokalen tildeles en forening som inden for det sociale område i det forløbne år eller over en årrække enten

  • har gjort en særlig indsats,
  • markeret sig på særlig vis,
  • har været med til at tænke nyt,
  • taget spændende initiativer.

En velbegrundet indstilling kan inden den 10. september sendes til Frivilligrådet på gurli.h@mail.dk