I Billund kommune vrimler det med sommerferie-tilbud


Børnene i Billund Kommune behøver ikke at kede sig i sommerferien. I hvert fald ikke i den første uge, hvor der arrangeres SOMMERSJOV.

I den forbindelse findes der en hel brochure med tilbud, som er på gaden nu. 3600 eksemplarer er klar til uddeling til skolernes elever fra 0. – 8. klasse i næste uge. De fleste tilbud er gratis, men man skal lige være opmærksom på at der skal bestilles pladser på forhånd til flere arrangementer.

Blandt nyhederne i år er der børneløb, hvor mand kan være med til at samle penge ind til Kræftens bekæmpelse.

– Sommersjov er et fantastisk samarbejde mellem de frivillige i foreningerne og kommunens egne kultur-og fritidsinstitutioner. Jeg er meget glad for vi med dette samarbejde kan give så mange alsidige tilbud til vores skolebørn, siger Billund Kommunes kulturkonsulent Charlotte Popp.