Ib talte LEGOLAND med delegation fra Sydkorea

Billund Kommune havde onsdag besøg fra Chunchoen City som i 2018 får deres LEGOLAND


Billund Kommune havde onsdag besøg af en delegation på ti personer fra Chunchoen City som i 2018 får deres LEGOLAND

Chuncheon City ligger 60 km. Fra Seoul, og byen får i 2018 deres eget LEGOLAND, og det var netop det der bragte delegationen med Borgmester Choi Dong Yong i spidsen til Billund.

Gæsterne blev modtaget på Rådhuset i Grindsted.

De kom for at besøge den første by, hvor LEGOLAND etablerede sig, og de kom med en række spørgsmål om, hvordan borgerne i Billund i sin tid tog imod LEGOLAND, hvordan parken har indvirket på udviklingen i Billund og ikke mindst om, hvorvidt LEGOLAND har været løftestang for yderligere udvikling, fortæller Borgmester Ib Kristensen.

På mødet fortalte Ib Kristensen og kommunaldirektør Ole Bladt-Hansen om LEGO og LEGOLANDS historiske tilknytning til Billund, men også om de øvrige udviklingsprojekter med Børnenes Hovedstad og senest med Billund Byvision, som sætter retning for de næste mange års udvikling i Billund.

Direktør i Billund ErhvervsFremme Morten Karlsbjerg fortalte om turismeudviklingen i Billund og hvordan Destination Billund samarbejdet med LEGOLAND og Lalandia er blevet et stærkt regionalt samarbejde med otte kommuner, der sammen tiltrækker turisme til Region Syddanmark.

Det var et yderst interessant besøg. Der er jo ingen tvivl om, at LEGOLAND sammen med Lufthavnen har været helt afgørende for at Billund er vokset til en af de største turistdestinationer i Danmark, og gæsterne var meget interesserede i både tankerne bag Billund Byvision, Børnenes Hovedstad og især Destination Billund samarbejdet, siger Ib Kristensen.