Indkalder til pressemøde efter rekord i antal smittede


Hele 859 danskere er det seneste døgn konstateret smittet med coronavirus. Det viser dagens smittetal fra Statens Serum Institut.

Lokalt er vi i Billund kommune også steget lidt i antallet af smittede personer, som nu ligger på 25 den seneste uge. Det giver et incidenstal på 94,1 – en lille stigning fra gårsdagens 86,6, hvor vi lå på 23 smittede personer.

Den store stigning i antallet af smittede på landsplan betyder nu også at statsminister Mette Frederiksen går på skærmen i aften kl. 18.30. Her vil hun komme med nye restriktioner, der skal få bugt med den stigende smitte i landet.