Integrationspulje igen klar med 100.000 kroner


Billund Kommunes integrationspulje er igen åben for ansøgninger.

Ansøgningsfrist er tirsdag den 14. juni, kl. 12.00

Overordnet er formålet med Integrationspuljen, at støtte op om projekter, som fremmer integration af borgere med udenlandsk baggrund i samfundet ved at bygge bro mellem dansk kultur, normer samt værdier og andre kulturer.

Mere konkret er formålet med Integrationspuljen, at støtte aktiviteter som retter sig mod minimum én af nedenstående:

Fremmer mulighederne for beskæftigelse eller uddannelse

Udvikler netværk og relationer på tværs af grupper med forskellige baggrunde og kulturer. Bidrager til at udvikle netværk, som fremmer borger med udenlandsk baggrunds integration i samfundet.

Hvem kan søge?

  • Foreninger som har deres aktiviteter i Billund Kommune
  • Grupper som har deres aktiviteter i Billund Kommune
  • Virksomheder/afdelinger af virksomheder som har aktiviteter i Billund Kommune
  • Institutioner beliggende i Billund Kommune
  • Enkeltpersoner med bopæl i Billund Kommune

Yderligere oplysninger

https://billund.dk/borger/integration/integrationspuljen/