Junge vil omdanne butikscenter til boliger

Foto: René Lind Gammelmark


Bygmester Claus Junge har fået fingre i Grindsted Midtpunkt – området der i sin tid husede Droob-supermarkedet med tilhørende cafeteria. Købet af området sker efter næsten et års forhandlinger med Coop, der ejede bygningerne.

1. april faldt handlen på plads og nu skal der så laves en lokalplan for området – noget der godt kan løbe op i et års tid, skriver Netavisen Grindsted.

Ifølge Claus Junge er planen at omdanne området til nye lejligheder og hele projektet skal ses om en mulighed for at udvikle Grindsteds midtby.

I første omgang skal de nuværende lejere i Grindsted Midtpunkt hjælpes godt videre til en anden lokation i byen, fortæller Claus Junge til Netavisen Grindsted.