Jydefesten skydes i gang med løb – nu også for børn


Igen i år er det Sdr. Omme Løbet, der markerer indledningen på Jydefesten i Sdr. Omme. Og denne gang er der også et særligt børneløb.

Løbet skydes i gang tirsdag den 12. maj kl. 19 på Sdr. Omme Stadion. Her løbes der to distancer på 5 eller 10 km, og løbet foregår på den måde at der løbes på en flad 2,5 km rundstrækning ind og ud af stadion, der således danner en festlig ramme for både deltagere og tilskuere.

– Sdr. Omme Løbet er ideelt for både nye løbere der vil prøve kræfter med 5 km for første gang og garvede motionister der vil teste forårsformen, lyder det fra arrangørerne af løbet.

I år introduceres også et børneløb for de 0-10-årige, der løber en rute på 1,7 km på en trafikfri rute.

Online forhåndstilmelding er åben til og med søndag 10. maj på www.sdrommeloebet.dk. Mod et lille ekstra gebyr er det også muligt at eftertilmelde sig på løbsdagen.