Karsten Sommer er ny formand for Kultur- og Fritidsrådet

Karsten Sommer er ny formand for Kultur- og Fritidsrådet i Billund kommune.


Karsten Sommer fra Billund er ny formand for Kultur- og Fritidsrådet i Billund kommune. Han erstatter Ole Velo Jensen fra Vorbasse, der forlod posten stort set samtidig med, at han gik som formand for Vorbasse KFUM Idræt.

– Jeg brænder for Kultur- og Fritidsområdet i bred forstand, og vil meget gerne gøre mit til at udvikle det yderligere i positiv retning. Dette sker blandt andet ved, at vi i Billund Kommune har et stærkt og harmonisk Kultur- og Fritidsråd, som kan tale foreningernes og ildsjælenes interesser. Jeg vil gøre mit til at fortsætte den gode udvikling, som Ole har dannet rammerne for, lød det fra Karsten Sommer i sin motivation for at stille op som formand.

Karsten Sommer sidder i Kultur- og Fritidsrådet som formand for Coding Pirates i Billund.