Kikkenborg stopper karrieren


Når Grindsted Speedway Klub om kort tid slutter sæsonen i superligaen i speedway, så bliver det samtidig enden på unge Johannes Kikkenborgs karriere som speedwaykører. Den beslutning traf Kikkenborg fornylig og meddelte det til Grindsted-holdleder, Johnny Hvidtfeldt.

– Jeg synes det er trist når så ung en kører stopper karrieren, men jeg forstår det omvendt godt. Det er enormt hårdt at være professionel speedwaykører i dag, siger Hvidtfeldt og henviser til at meget af tiden som professionel i dag går med transport mellem Sverige, Danmark, Polen og England for at køre for diverse klubber.

Selvom Johannes Kikkenborg først officelt stopper karrieren efter sæsonen, så er han i realiteten stoppet allerede. Derfor var han heller ikke med for Grindsted til udebanematchen mod Esbjerg.

– Johs kommer og siger farvel til fansene i Grindsted til onsdagens hjemmematch mod Region Varde. Men han kører ikke for os, fastslår Johnny Hvidtfeldt.

 

Foto: foto7200