KIRKBI glæder sig over ja til tilbud

Kirkbis hovedsæde i Billund Arkivfoto: Kirkbi.com


Det vakte glæde hos KIRKBI i Billund, da et flertal af aktieindehaverne mandag aften stemte ja til at acceptere KIRKBIs købstilbud af banen på samlet set 60 mio. kroner.

Dermed kan KIRKBI komme videre med ønsket om at udvikle området som en del af realiseringen af Billund Byvision. Steen Pedersen, Head of Global Real Estate i KIRKBI, udtaler på baggrund af aktionærernes afgørelse:

– Vi er glade for at Billund Travbanes aktionærer har sagt ja til at sælge travbanen. Vi vil i KIRKBI gøre vores absolut bedste for at skabe en positiv og bæredygtig udvikling af området til gavn for alle og som bidrag til realiseringen af Billund Byvision. Vi er fuldt ud klar over, at det har været en vanskelig beslutning at nå frem til og at det berører brugerne af travbanen. Det er derfor også vigtigt for os, at travbanen får en god og rolig afvikling, og vi har med aftalen sikret driften af banen frem til overdragelsen ved udgangen af 2021, siger
Steen Pedersen, Head of Global Real Estate i KIRKBI, i en kommentar til afgørelsen.