Klokkeklart ja i Billund til at fjerne forsvarsforbeholdet


Billund by løb med den klart højeste stemmepct i kommunen ved onsdagens folkeafstemning, hvor 68,63 pct af vælgerne valgte at vende vejen forbi Billund Centret i løbet af dagen.

Og langt, langt de fleste af dem satte kryds ved JA fremfor NEJ. Således blev det til 67,8 pct ja’er mod 32,2 pct nej’er i Billund Centret.

Siden vi sidst stemte om noget vedrørende vores forbehold i EU var i december 2015, og dengang var der 4.687 stemmeberettigede i Billund by. Det var steget en del til dette valg, hvor der var sendt valgkort til 4.760 personer.

I 2015 var der dog nogle flere der stemte ved valget. Dengang lå stemmeprocenten i Billund på 72,93.