Knap en kvart million fra Stafet for Livet Billund

Arkivfoto: Jeppe Donslund


Endnu engang kan arrangørerne bag den lokale udgave af Stafet for Livet aflevere en stor pose penge til Kræftens Bekæmpelse. Således gav septembers måneds stafet i Filskov et overskud på 239.214 kroner.

– Til dette års arrangement som blev afholdt på Filskov Stadion deltog mere end 700 personer, 19 hold samt 57 fightere, som sammen med deres hold i fællesskab indsamlede hele kr. 239.214 kr., som vi med glæde har sendt videre til Kræftens Bekæmpelse, så de kan bruges til bl.a. forskning og patientstøtte, fortæller arrangørerne, der naturligvis glæder sig meget over det flotte overskud.

Samtidig glæder de sig til næste års Stafet for Livet, hvor der forhåbentligt kommer endnu flere deltagere. Den kommer igen til at finde sted i Filskov og det bliver i weekenden d. 2.-3. september 2017. Tilmeldingen er åben og kan ske via dette link.